Vinen er lavet på 100% Spätburgunder-druer (en af de ældste druesorter i Tyskland) fra Gundersheimer Höllenbrand, en af de bedste vinmarker i Rheinhessen og i hvert fald en af de allerbedste parceller hos Weingut Geils. Vinmarken vender mod syd, og sammen med dens meget kalkholdige undergrund giver den perfekte grobetingelser for Spätburgunder.
Vinen må gerne stå lidt i glasset - eller idéelt set iltes lidt på karaffel inden servering. Derved afslører vinen sin frugtrige og aromatiske stil med sprøde toner af kirsebær, blodappelsin, granatæble og en smule violer. Smagen er forbavsende kraftig, med lækre, saftige og krydrede nuancer og en mineralitet, som giver en god finish. Træet er flot integreret i frugten og giver kun mere fedme og kompleksitet. Perfekt til gris, kalv, and, fuglevildt samt til fyldige pastaretter og ostgratinerede retter.
© 2025 Grand Vinhandel Vinoble Holbæk | Webshop af MerkurNord
Du har ikke tilføjet noget til kurven.