Rosé Port kan vel godt betegnes som “den nye stjerne på portvinshimlen” – eller en ung og kosmopolitisk portvin, som familien Queveda selv betegner den. Den er i hvert tilfælde på relativ kort tid blevet en meget populær portvinsvariant, og som helt sikkert også har fået personer, der tidligere ikke nød så meget portvin (eller måske slet ikke nød…) til at tage imod den med begejstring.
Produktionsprocessen er på mange identisk med den, som øvrige portvinstyper gennemgår bortset fra, at skindmacereringen foregår i kort tid, så farveudtrækket begrænses, og at den slutteligt ikke modner i kortere eller længere tid på egetræsfade og/eller rustfrie ståltanke. Rosé Port er derfor en noget friskere og lettere portvin, som helt sikkert har fået et ”gennembrud” hos især de lidt yngre generationer.
Vinen har en meget indbydende og delikat hindbærfarve. I duften finder man en herlig blanding af friske og modne røde bær, jordbær og hindbær især, samt et strejf af lidt sødere tropiske frugter. Smagen er helt identisk og slutter meget harmonisk med en behagelig og tilpas sødme, der er fint matchet af en frisk og livgivende syre.
Rosé Port nydes ved ca. 9-10° til fx friske jordbær med flødeskum, isdesserter eller frugtsalater. Den er også glimrende som aperitif, hvor man evt. også kan mixe den i forholdet ¼ Rosé Port og ¾ tonic sammen med isterninger, lidt friskrevet skal fra citron, lime eller grapefrugt og en lille smule juice fra (én af) disse.
© 2024 Grand Vinhandel Vinoble Holbæk | Webshop af MerkurNord
Looks like you haven't made a choice yet.