Cart 0 0,00 kr.
Cart 0 0,00 kr.

Kaiken – Malbec

109,00 kr.

Yderligere information

Drue

Malbec

Land

Argentina

Beskrivelse

Estate Malbec er lavet på 100% Malbec-druer, som hentes fra en af Kaikens vinmarker i Agrelo (Mendoza), der ligger i en højde af 950 m.o.h., og hvor vinstokkene er plantet før 2005.

Høsten foregår manuelt og druerne transporteres i beholder af max. 300 kg. Efter ankomsten til kælderen bliver klaserne yderligere selekteret. Gæringen foregår i mindre tanke, så de forskellige parceller kan gæres separat og gengive deres egen karakter. Vinene gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 6-8 måneder, 50% af vinen på franske træfade og den anden halvdel i ståltanke. Sammenstikningen efterfulgt af en naturlig bundfældelse og en let filtrering foregik først umiddelbart inden aftapning.

Vinen har en intens, rubinrød/lilla farve. I duften har vinen en sprød frugtaroma med nuancer af blommer, brombær, men også mere sarte toner af vilde roser og hyben. I smagen er vinen kødfuld og struktureret, men med god friskhed og frugtsødme. Den slutter med flotte, komplekse nuancer af kaffe og chokolade. Årgangens tanninrige og sprøde stil giver vinen en god balance.

Server vinen ved 15-17 grader til fx rødt kød og mad fra grill. Vinens blødhed og elegance gør, at den ud over rødt kød også kan serveres til lyst kød som kylling og gris, hvilket er atypisk for Malbec-vine.

Følg med på Facebook & Instagram

Grand Vinhandel Vinoble Holbæk

Hvis du stadig har tilgode at stifte bekendtskab med de spændende vine fra Etna, så er her en anbefaling til første møde.
Nerello Mascalese er en lys og saftig drue som giver nogle elegante vine.

Kom ned og se vores udvalg af hvidvin og rødvin fra Etna!
...

☀☀Varm Pinse ☀☀
Der bliver lovet sol og sommer i den kommende weekend, hvilket kalder på kold Rosé!
Så skynd dig ned og få fyldt depoterne op, med denne skønne Chiaretto fra Lenotti.
En vaske ægte tørstslukker! Frugtig og frisk!
Server i generøse mængder og nyd i store slurke!
...

*** Friske forsyninger***

Kom forbi og køb de lækre romkugler fra Bak`s!
...

GlenAllachie 12 års single malt er en lækker sødlig whisky, som overvejende er lagret på sherryfade. De første toner, som tankerne falder på når man stikker næsen i glasset, er flødekarameller og honning i en kombination med rosiner og lidt ristet kaffe i baggrunden. I smagen finder man toner af både honning, marcipan og bananer mens afslutningen giver aromaer i retning af flødekaramel, rosiner og kaffe. ...

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

cross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Min kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.