Med årgang 2013 lancerede man hos Kaiken ”Obertura”, en ny vinserie, som henter sin inspiration i to begreber, som er kendetegnet for Argentina: Passion og sensualitet. Derfor samler etiketten et tangodansende par og den historiske by Buenos Aires’ gamle brosten.
Den første vin i serien er lavet på Cabernet Franc, som hentes på nogle af Kaikens bedste vinmarker i DO Los Chacayes i Uco Valley i Mendoza. Altamira vinmarken (1.500 m.o.h.) bibringer aroma og elegance, mens Vista Flores vinmarken (1.350 m.o.h.) tilfører struktur og bid. Begge vinmarker ligger på aflejringsjord, som er meget rigt på sten og klippestykker. Det giver en lille udbytte, men meget mineralske, karakterfulde og koncentrerede vine. Druerne er alle håndplukkede og transporteres til kælderen i små kasser af 10 kg. Efter gæringen på ståltanke bliver vinen lagret i 12 mdr. på franske træfade (2 og 3 år gamle), og efter aftapning yderligere 12 mdr. på flaske.
Obertura Cabernet Franc har en flot, intens rubinrød farve. I duften finder man toner af ribs, tyttebær men også mørkere toner af solbær og bourbonvanilje. Smagen er kødfuld og krydret, med toner af sort peber og tobak. Vinen slutter med en god balance mellem styrke, alkohol og elegance. Lækre frugtrige toner kommer frem til allersidst. En lækker Cabernet Franc i ægte argentinsk stil. Servér vinen ved 16-18 grader til fx rødt kød, gryderetter og lam. Også perfekt til grill samt til cremede hvidskimmeloste.
© 2025 Grand Vinhandel Vinoble Holbæk | Webshop af MerkurNord
Du har ikke tilføjet noget til kurven.