Cart 0 0,00 kr.
Cart 0 0,00 kr.

Kaiken – Aventura, Malbec

199,00 kr.

Yderligere information

Årgang

2019

Drue

Malbec

Land

Argentina

Beskrivelse

Hos Kaiken er man ikke bange for at prøve noget nyt. Med Aventura serien ønsker man at vise den diversitet, som Malbec druen besidder, alt efter, hvor den dyrkes. Det er således blevet til to vine fra IG Los Chacayes (nord og syd) og en vin fra IG Canota Valley.

Los Chacayes Norte er lavet på Malbec, som hentes nord for vandløbet Arroyo Grande (der har bibragt området dets aflejringer af sand, ler og små kalksten). Vinstokkene er plantet i en højde af godt 1.250 m.o.h., og regnmængden er begrænset til ca. 250-350 mm./år. De store temperaturforskelle mellem dag og nat giver et længere modningsforløb for druerne, hvilket bibringer vinene sprødhed og aroma.

Høsten foregår manuelt ultimo marts, og klaserne sorteres yderligere, når de ankommer til kælderen. Efter en afstilkning og en let masning gennemgår druerne en kølig skindmaceration i 4 dage på klassiske, store betontanke, for at optimere farve-, aroma- og smagsekstrakten. Når temperaturen øges i tankene, starter gæringen spontant med druernes egen gærkultur og varer i ca. 27 dage. Efter presningen gennemgår vinen en malolaktisk gæring og en modning i 12 måneder på de samme betontanke. Efter aftapning hviler vinen på flaske i 6 måneder, inden den frigives.

Vinen har en mørk, rubinrød farve med en flot, violet kant. Duften byder på ret delikate, aromatiske nuancer af roser og hyben samt friskplukkede frugter som jordbær, hindbær og blommer. Smagen er både frisk, sprød og med god finesse. Vinen er meget delikat og charmerende. Serveres til vegetarmad, pizza, pasta og and eller lam på grill samt til gryderetter.

Følg med på Facebook & Instagram

Grand Vinhandel Vinoble Holbæk

🍾🍷☀ Fredagssmagning d. 24-5-2024 ☀🍷🍾
Endnu en fredag betyder naturligvis endnu en fredagssmagning.
Vi har fundet en håndfuld vine frem med meget forskellig DNA, så der burde være noget hvor en hver smag.
Den Hemmelige blev ikke gættet i sidste uge. Der var tale om Carmenere fra Chile.
Ugens pulje er dermed oppe på 4 flasker!

Vi ses i kælderen
...

Hvis du stadig har tilgode at stifte bekendtskab med de spændende vine fra Etna, så er her en anbefaling til første møde.
Nerello Mascalese er en lys og saftig drue som giver nogle elegante vine.

Kom ned og se vores udvalg af hvidvin og rødvin fra Etna!
...

☀☀Varm Pinse ☀☀
Der bliver lovet sol og sommer i den kommende weekend, hvilket kalder på kold Rosé!
Så skynd dig ned og få fyldt depoterne op, med denne skønne Chiaretto fra Lenotti.
En vaske ægte tørstslukker! Frugtig og frisk!
Server i generøse mængder og nyd i store slurke!
...

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

cross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Min kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.