Cart 0 0,00 kr.
Cart 0 0,00 kr.

Albert Brichot, “Vide Bourse” Chassagne-Montrachet Premier Cru Blanc

999,00 kr.

Yderligere information

Årgang

2019

Drue

Chardonnay

Land

Frankrig

Beskrivelse

Maison Albert Bichot blev etableret i 1831.
De første spor af familie navnet Bichot stammer tilbage fra 1214. I 1350 kom de til Bourgogne og slog sig ned Sydvest for Dijon i byen Chateauneuf-en-Auxois.
Husets våbenskjold som stammer fra den tid forestiller en då (på fransk Biche) og har set sådan ud siden.
I 1831 startede Bernard Bichot officielt firmaet Maison Bichot i byen Monthélie.
I starten var det udelukkende som vinhandler. Bernards søn Hippolyte fulgte i faderens fodspor og udvidet virksomheden med opkøb af vinmarker, de første i Volnay.
Hippolytes søn Albert Bichot (den første Albert) udvidet opkøb af marker og produktion af egne vine i slutningen af 1800-tallet og han flyttede huset til Beaune i 1912.
Den næste Albert blev født i 1900 og han blev en pioner inden for international handel og med succes tog han både til USA, Asien og Australien og skabte her en solid base for Maison Albert Bichots vine. Albert fik 4 sønner (Albert, Bernard, Bénigne og Jean-Marc) der alle blev en del af familie firmaet. Fra den midterste del af 1900-tallet ekspanderede og udviklede de 4 sønner firmaet. Man byggede blandt andet en hel ny lagringskælder og et nyt tappehus med moderne faciliteter. I starten af 1990’erne kom Albéric Bichot ind i firmaet og overtog i 1996 kontrollen og ledelsen af firmaet.
Med fuld respekt for familiens traditioner har Albéric siden sin tiltrædelse ændret radikalt på produktionen af husets vine.
Fra tidligere at have dyrket og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i fremstilling af vin der hvor druerne stammer fra – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune, Côte de Nuits eller andre steder.
Han har valgt at de enkelte huse der er under Maison Albert Bichot, laver, producerer og lagrer deres ”egne” vine. Før 1996 havde man samlet hele produktionen af husets vine i et samlet produktions anlæg i Beaune. Men Albérics filosofi er at det er ude hvor druerne blev dyrket at man har de bedste forudsætninger for at lave vinene.
Der ud over arbejder man også med at gøre alle marker/vine fra Côte-d’Or området organiske, man arbejder med nye markeder samt øge kendskabet til husets fantastiske vine.
Albérics målrettet arbejdet med kvalitet fremfor kvantitet har de sidste 8-10 år sat Maison Albert Bichot på ”landkortet” over store Bourgogne producenter.
Maison Albert Bichot ejer 6 ejendomme (huse) fra nord til syd i Bourgogne og laver i dag 149 forskellige vine fra Monopole Grand Cru til AOC Bourgogne.

Følg med på Facebook & Instagram

Grand Vinhandel Vinoble Holbæk

🍾🍷FREDAGSSMAGNING D. 19-7-2024🍷🍾
Vi tager jer en tur rundt til 3 af de store vinlandet i Europa.
Turen starter traditionen tro i Champagne, hvor ugens vin er en blanc de blancs fra Mesnil-Sur-Oger.
En klassisk, rank, slank og tør Champagne med de eftertragtede noter af brioche, modne æbler og citrusfrugter. Prisen er 379,- kr. pr. fl.
Fra Tyskland er der en spätlese med charmerende sødme, på druen Bacchus, som er en krydsning af Silvaner, Riesling og Müller-Thurgau. Fredagsprisen er 89,- kr. pr. fl.
Verdejo fra Rueda i Spanien er en frisk, letløbende, tørstslukkende hvidvin, som på alle parametre kan betragtes som en perfekt hverdagshvidvin. Prisen er fornuftigt og anvendelsesmulighederne mange. 75,- kr. pr. fl.
De røde vin på fredag, er et udtryk for at vi håber på at vejret igen bliver til at der skal grilles.
2 oplagte grillvine fra henholdsvis Frankrig og Spanien.
Klassisk Saint-Emilion fra højre bred af Gironde floden i Bordeaux. 159,- kr. pr. fl. eller 2 fl. for 275,-.
Den spanske kandidat er en Rioja, som naturligvis er lavet på Tempranillo. Fredagspris pr. fl. 99,-

Endnu en uge uden korrekte bud på ugens hemmelige vin.
Der var tale om en Shiraz fra Australien.
4 uger i træk uden et korrekt bud, gør naturligvis puljen endnu mere attraktiv.
Den er nu på fredag oppe på 5 flasker vin, så der er alt mulig god grund, til at komme forbi og gætte med og naturligvis købe en flaske eller 2 til weekenden.
...

🍾🍷FREDAGSSMAGNING D. 12/7-2024 🍷🍾
Italien og Frankrig er de bedst sælgende vinlande, i hvert fald i vores butik og vores del af markedet.
Ser man på statistikken over hvilke vinlander der sælger mest i Danmark, er Italien nummer 1 og Frankrig nummer 3. På andenpladsen finder vi Australien, da de producere store mængder bulkvin, som sælges på 3 og 5 liters Bag-In-Box, som er et kæmpe marked herhjemme. Faktisk er ca. hver tredje glas herhjemme, skænket fra en Bag-In-Box, eller såkaldt BIB.
Det er dog ikke noget vi mærker i vores segment, så derfor står Italien og Frankrig øverst på vores podie.

Vi har fundet 5 skønne sommervine frem, som vi glæder os til at servere for jer!

Den Hemmelige blev ikke gættet i fredags. Det var en flaske Zweigelt fra Østrig, som havde fundet vej til karaflen. En drue som er en krydsning af St. Laurent og Blaufränkisch og som stort set kun bliver dyrket i Østrig. Druen producere ofte almindelige hverdagsvine, som kan bruges bredt i gastronomien.

Puljen er nu på 4 flasker, så kom ned og gæt med!
...

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

cross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
My cart
Your cart is empty.

Looks like you haven't made a choice yet.